Om butikken

Bundgaard Guldsmed og Urmager er en dejlig, hyggelig butik beliggende på gågaden i Hadsund. Med et salgsareal fordelt over 120 m2 er der rigeligt plads til at gå på opdagelse og få inspiration. Det er vigtigt for os at butikken føles hyggelig og imødekommende, så kom indenfor og føl dig velkommen og inspireret.

Vores butik er siden 1957 kendetegnet ved den høje service og kvalitet, den gode historie og den sublime oplevelse.
Alt sammen pakket ind i lækre omgivelser, inspireret af kompetente, rare og glade medarbejdere.

I vores butik er der plads til alle. Lige fra købet af de små sølvøreringe til Morgengaven til mange tusinde kroner. Vi sætter en ære i at have et bredt og varieret udvalg, til den rigtige pris, for at imødekomme så mange ønsker som muligt.

Vi vil gerne give dig en oplevelse og sælge dig det rigtige som du bliver glad og tilfreds med langt ud i fremtiden. Vi lever nemlig af glade og tilfredse kunder.

Urmager

Vi har tilknyttet en urmager som forestår alle reparationer af vores kunders ure. Samarbejdet betyder også at vi ikke blot kan reparere ure som vi forhandler, men alle tænkelige ure, uanset alder. Har du problemer med tiden kigger vores Urmager gerne på dit ur. Vi renoverer og laver alle slags ure og kommer gerne med et prisoverslag, inden du beslutter dig for en reparation

Guldsmed

Butikken har tilknyttet sin egen guldsmed. Han sørger for at lave vores smykke reparationer, men er også en rigtig god sparringspartner, når du skal have lavet specielle smykker. Vi hjælper gerne med at få dine ønsker virkelig gjort i et unikt smykke.

Vi køber gerne de gamle smykker du ikke bruger mere og modregner gerne værdien, hvis du ønsker at få lavet dit helt eget smykke.

 

Om personalet

Personalet hos Bundgaard Guldsmed og Urmager består til dagligt af, Anni, Mie og Randi, til sammen udgør de butikkens imødekommende og venlige personale.

 

Åbningstider

Mandag til torsdag: 09.30 – 17.30

Fredag: 09.30 – 18.00

Lørdag: 09.30 – 13.00

Søndag og helligdage: Lukket

 

Jewel Time

Bundgaard Guldsmed og Urmager er medlem af danmarks største indkøbssamarbejde Jewel Time. Det giver os gode indkøbsfordele, så vi kan sælge til de helt rigtige og konkurencedygtige priser. Jewel Time giver også adgang til de helt rigtige mærker, som der er stor efterspørgsel på.

 

Bytteret

Vi er medlem af Danmarks guldsmedeforening og kan derfor tilbyde bytteservice i ca 300 butikker i Danmark. Vi har fuld ombytningsret helt op til 30 dage fra købsdato, hvis vare og emballage er i ubeskadiget stand og varen er forsynet med vort byttemærke.

Vi forhandler følgende mærker